lørdag den 11. februar 2012

Endelig klar.

Så har jeg endelig fået pakket og nu er jeg klar til at stå op kl 3 i nat, køre til Medford, flyve til San Fransisco, og derefter tage til Hawaii! Jeg har lige tjekket ind online, og betalt for min bagage, så forhåbentligt bliver det da lidt nemmere oppe i lufthavnen.

Ellers er der ikke rigtigt sket det vilde i denne her uge. I går efter skole tog Christian, Cody M og jeg hen og besøgte Timmy, da han har været syg siden tirsdag. Derek var allerede derhenne. Da vi kom derhen viste jeg den lige nogle skills i et videospil hvor man skulle skyde hinanden (bare for sjov, i suck...) Efter det så vi lidt fjernsyn. Cody M tog hjem før tid, og så imens Christian var ude for at hente noget mad, besluttede Derek, Timmy og jeg at bilde ham ind at vi ville udenfor i mørket og lege gemmeleg. Christian var med på den, og han gik ud for at gemme sig, imens Derek, Timmy og jeg skulle finde ham. Hvad han ikke vidste var at vi tog air-soft guns (en slags pistoler med små plastik kugler i - som ikke er farlige hvis i skulle være i tvivl) med derud. Timmy har en ret stor grund, og efter at have gået rundt i mørket og ledt efter Christian i omkring 10 minutter, begyndte Derek og Timmy at blive utålmodige. De besluttede sig så for at tage mig som gidsel, så de sagde at de ville skyde mig hvis jeg ikke gav dem min air-soft gun. De fik mig til at råbe efter Christian at han skulle komme frem, for ellers ville de skyde mig. Første gang skød de bare forbi mig, men de sagde jeg skulle lade som om at jeg blev skudt. Christian kom så frem, men løb væk igen da de begyndte at skyde efter ham. Siden han løb væk, vente både Timmy og Derek sig om mod mig og skød..... Det gjorde nu ikke helt så ondt, men en af dem ramte mig right in the butt, hvilket jeg definitely kunne mærke. Til sidst kom Christian og tacklede Timmy bagfra. Derek skød løs, og jeg fik endelig min gun tilbage og begyndte at skyde efter alle sammen og løb så ind i huset. Timmy og Derek felt bad og gav mig så lov til at skyde dem en gang udenfor! Jeg skød så Derek og derefter Timmy right in the butt, for payback. Efter vores lille gidsel leg tog Christian og jeg over til skolen. Der var homecoming basketball game. Timmy og Derek kunne ikke tage med, fordi de ikke havde været i skole, da Timmy jo som sagt var syg. Desværre tabte vores hold kampen, men Grant og Mackenzie blev kåret som Homecoming king and queen! Grant er jo min værtssøskendes fætter, så jeg kender ham rigtigt godt, og gav jo selvfølgelig ham min stemme.

Det var vist alt for nu.. Jeg må nok hellere smutte i seng, da i morgen nok bliver en utrolig lang dag. Jeg skal nok tage en masse billeder og lægge dem ind på bloggen når jeg kommer tilbage igen om en uge!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar